Ganske passende tænker jeg at det første indlæg her bør være om hvad planen er med den her blog. Jeg er så sprængfyldt med idéer og motivation til at skrive at jeg simpelthen ikke kan lade være, haha

Først og fremmest lidt om mig: Mit navn er Ida, og jeg er 19 år. Jeg bor i en mikroskopisk by sydvest for Holbæk. I Holbæk studerer jeg til dagligt på VUC, hvor jeg er igang med at tage en HF-uddannelse. Planen derefter er stadig ikke fastlagt, som med så meget andet i mit liv, men min største drøm ville være at åbne en skønhedssalon der tilbyder alt indenfor beauty - frisør, spabehandlinger, lange negle, hår til hofterne og brun skinnende hud. En ønskedrøm jeg har haft, siden jeg var barn, er også arbejde som sygeplejerske. Jeg er et tolerant menneske, med et varmt hjerte, og jeg elsker at vise omsorg og tage mig af mennesker. Mine allerstørste interesser omhandler skønhed, make-up, mode, shopping og sund livsstil, hvilket ikke bare indebærer at spise sundt, men også have en sund sjæl. Det vil derfor være det der præger bloggen mest, og så selvfølgelig spontane oplevelser, fester, rejser, min dejlige kæreste, mine venindeaftener og mit liv som ung og dum. Jeg håber nogle har lyst til at læse med - jeg har massere liv at dele ud af

28 Sep 2016 Ida Sofie


← forrige side / 1 2 3 4 5 / næste side →

Powered by CuteNews